Tag med DN-Allerød på bustur til det forårssmukke Skåne
Søndag den 25. maj 2025 kl. 8 tager vi på forårstur til Skåne - vi forventer at være hjemme omkring kl. 18.30Tema: Det varierede Midtskånske kulturlandskab omkring Romeleåsen. Her er et rigt fugleliv, og vi kører blandt andet gennem kuperede store godslandskaber og velbevarede småbyer.
Turen afvikles i moderne turistbus.
Guide: DN-Allerød og Kurt Borella
Pris 695 kr. inkl. bus, guide og frokost/kaffe
Alle er velkomne
Program
Vi kører fra Allerød kl. 8. Mødested er Allerød Station på busparkeringen overfor apoteket og Netto.
Efter et kort toiletbesøg efter Øresundsbroen kommer vi gennem Skabersjö by og langs sydenden af søen Yddingen. Her er der store velafgræssede engstrækninger med mange fugle.
Næste stop er Børringesøen, hvor vi går en kort strækning til et højtbeliggende punkt med god udsigt over søen og det omgivende landskab. Vi håber her at se forskellige fugle, herunder rovfugle som ørne.
Fra søen går turen videre forbi Svaneholm Slot og op over Romeleåsen med en fantastisk udsigt og videre mod textil-gårdmuseet i Lille Rödde.
Her har Hembygdsforeningen i Färs herred og Sjöbo Kommune erhvervet en Skånegård med landbrugsredskaber, møbler og tekstiler - bl.a. 2 sofaer og 24 stole beklædt med flamskvævninger, som ikke tidligere er blevet vist for offentligheden. Gården omfatter 25 ha. skov og naturgræsgang.
Herfra kører vi til det nærliggende `Kulturens Östarp´, som er et lille frilandsmuseum grundlagt i 1926 og bygget op omkring Gammelgården fra 1808, der ligger på sin oprindelige plads i det gamle og velbevarede landskab på Romeleåsens østside. Museet rummer flere af Sydsveriges oprindelige husdyrracer som Linderödssvin, Ringamåla køer, Göinge geder, Blekinge gæs og Skåne ænder.
En del gamle brugsbygninger som vandmølle, maltmølle og vindmølle er blevet flyttet til stedet, som drives som et 1930’er landbrug på meget sandede jorder.
Frokost og kaffe/kage indtages på stedets hyggelige gæstgivergård.
Herefter kører vi ad mindre veje mod den nordlige del af Fyledalen til Vitebäckskäret. Det er et meget velbevaret vældkær med en unik flora og fauna – bl.a. orkideer, engblomme, melet kodriver og rustskæne. Dagsommerfuglen mørk pletvinge, som i 2013 er blevet indført til Allerød, flyver også her.
Fra kæret kører vi sydpå gennem den smukke Fyledal, og her er der mulighed for at se en del rovfugle – måske kongeørn.
Fra Fyledalen går turen tilbage mod Øresundsbroen og Allerød.
Tilmelding
Tilmelding på mobilepay til Hans Philipsen 20 10 56 16 senest 4. maj 2025.
Du er først tilmeldt, når du har betalt på MobilePay med tekst: Dit navn, antal deltagere, (evt. allergier), Skånetur 25. maj.
Turen gennemføres ved minimum 30 betalende deltagere. I tilfælde af, at turen ikke gennemføres, sendes tilmeldingsgebyret retur til dig på din mobilepay-konto eller anden konto.
Vil du vide mere om turens program, kan du kontakte Kurt Borella på tlf. 29 24 24 82.
Turen er ikke for gangbesværede, men kan klares af alle normalt gående.
Vi glæder os til at dig på DN-turen til Skåne
Med venlig hilsen DN-Allerød