De militære arealer
I sommeren 2012 er omsider sket det uventede og glædelige, at Høvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesområdet er blevet åbnet for offentligheden!Det har altid været "Militært område. Adgang forbudt". Men nu har Forsvaret så gjort det, svenskerne har praktiseret altid: at lade offentligheden få fri adgang. Ganske vist kun, når der ikke er lukket på grund af øvelser, og det er i perioder meget ofte. Men der er mange naturperler at opleve i det store område. Ved indgangsvejene til området er opstillet store tavler med kort over området og oplysning om tidspunkter for månedens øvelser. Desuden hænger på tavlen en folder med beskrivelse af området og de ordensregler, de besøgende skal følge.
Ordensregler, kort over området og listen over øvelsesfrie perioder kan findes her
Det er et initiativ vi hilser særdeles velkommen! Vi arbejder på at lægge billeder og oplysninger om naturen på øvelsesterrænet ind på siderne her.
Nu drømmer vi om, at der kan findes penge til naturpleje -afgræsning- af arealerne, der er i ret heftig tilgroning mange steder.