Affaldsindsamling

Den årlige affaldsindsamling
Hvert år i foråret afholder DN affaldsindsamling på veje og arealer for frivillige der har lyst. 

Affaldsindsamling i år er den 26. april 2020.

Affaldsindsamling 2019
Søndag den 31. marts 2019 var der affaldsindsamling tre steder i Allerød —  i Lynge, Lillerød og Blovstrød. Vejret var med os, solen skinnede fra en skyfri himmel og der blæste en kold vind, det var lige vejr til indsamling af skrald. 

 Læs mere om Affaldsindsamlinen 2019

Bustur for nye medlemmer

Bustur for medlemmer 16. maj 2020
DN Allerød inviterer alle nye medlemmer på tur. Vi skal besøge udvalgte naturområder i Allerød. 
Program for dagen offentliggøres når vi nærmer os. 

 


Allerød på X og tværs

DN deltager i Allerød på kryds og tværs' — et arrangement drevet af ildsjæle fra forskellige dele af foreningslivet. Arrangementer henover ugen i næsten alle hjørner af kommunen skaber oplevelser og viser hvad forenings- og kulturlivet i Allerød kan tilbyde.

DN deltager Lørdag den 15. august. 

Flagermusetur

Vi gentager successen fra sidste år og inviterer til flagermusetur fredag den 21. august. 


Naturens dag

Den 13. september 2020 markerer DN Allerød naturens dag med et arrangement. Årets mål er endnu ikke fastlagt, men turen i 2019 gik til Salamandersøen i Uggeløse skov. 

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. 

 

Naturensdag.dk

 

Æblets dag

Søndag den 20. september 2020 markerer vi Æblets dag med æblepresning på Skovensvej foran biblioteket.

Her kan man få presset egne æbler på en gammeldags presse. Medbring egne friske og vaskede æbler samt flasker til opbevaring af saften – og måske en kniv.

Æblepresningen er arrangeret i samarbejde med Vestre Hus Børnenaturcenter, Allerød Bibliotek og Den Grønne Guide.


Årsmøde i DN Allerød

Vores næste årsmøde afholdes onsdag den 4. november 2020
Dagsorden, jf. vedtægter
Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig.

Årsmødet 2019
Årsmødet 2019
var en spændende og velbesøgt aften med en rigtig god stemning.

Marianne Engberg takkede for det gode samarbejde med kommunens forvaltning og byrådet, blandt andet omkring fredning af området nord for Bastrup sø. Borgmester Karsten Längerich fortalte om Allerød Kommunes initiativer til naturbeskyttelse, og Rune Engelbreth talte stærkt for vildere natur, fokus på større biodiversitet og ophør af skov- og landbrugsproduktion på vores fælles (statens) arealer. 

Runes bog Vildere vidder i dansk natur kan købes her